fredag, juni 27, 2008

Gulvet skal renoveres

I går blev vi enige om, at lægge en del kræfter i, at få stuen malet og få vores gulv shinet op. Man må sige at efter 4 år med hund, børn osv er det blevet lidt slidt. Set i bakspejlet skulle vi nok have haft det olieret i stedet fra starten, men det får vi så denne gang, så det bliver glattere og nemmere at holde. Det bliver sgu rart nok, når det engang bliver færdigt :-)

Weekenden står på en del forskellige aktiviteter. Lørdag arbejde, afhente i lufthavn og derefter på fisketur med drengeklubben. Lonnie hjælper moster i dag, og skal vist slappe af i morgen. Søndag er sat af til ungerne, så den står på spil og gåture eller hvad vi nu finder ud af.

onsdag, juni 25, 2008

Chano i Spanien og Lonnie ferie

Lørdag morgen kørte jeg Chano og mine forældre til Billund for at de kunne komme med flyveren til Mallorca. Storebror glædede sig rigtig meget, men var også en del bekymret, da han flere gange på vej derud fortalte mig, at han virkelig kom til at savne os 4 derhjemme :-)

Efter den sidste fordybelse og en eksamenskarakter på 10(ny skala) kan Lonnie holde en velfortjent ferie indtil 1. august hvor hun skal i specialpraktik i 6 måneder. Sommeren for mig starter tirsdag i uge 28. Den første uge skal vi hvis planen holder, male stuen og lørdag den 12. tager vi traditionen tro til Blåvand i en uge. Uge 30 bliver en blanding af at slappe af, og at have gæster fra Island.

søndag, juni 15, 2008

Ny mobil


Uge 26 skulle der gerne komme en HTC Touch Diamond hjem så jeg kan få lidt nyt legetøj ;)
Farfar bestilte en i samme åndedrag, så er vores sommer reddet :)
Vedr. golf update kan der berettes om 4 gavekort, 3-4 caps div. bolde og en polo som gevinsterne siden jeg sidst skrev omkring det. Så det går sgu egentlig meget godt.

fredag, juni 06, 2008

Der sker ting og sager :-)

Allerførst så kan Cia nu gå :-) Det er ikke det vilde hun jorder rundt endnu, men tager det stille og roligt.
Lonnie har snart sommerferie og det bliver godt nok dejligt. Der har været ekstrem tryk på de sidste 3 måneder. Eksamener for Lonnie og rigtig meget arbejde for jeg selv. Men det skulle gerne rettes op fra næste uge.
Chano er ved at være træt af, at børnehaven er lukket. Vi får en masse hjælp fra familie og venner men det er ikke det samme. Jeg havde 3 uger i mandags til "pasning" og så var Chano hos dem i onsdags. Om ikke andet så finder vi hver dag en løsning selvom det er lige bøvlet nok.

mandag, juni 02, 2008