onsdag, juli 21, 2010

Italien update 2

Vi fik badet både i poolen og ved søen, og det var hvad vi brugte lørdagen på. Søndag samme mønster, bade og bade. Vi fik aftalt, at vi nu prøvede at vende ungernes sovemønster om, så de kunne være længe oppe og se nogle af de show der er her, samt deltage i minidisco. Og det er gået over alt forventning.
Ingen ballade, og kun glade børn. Dejligt :-)

Mandag morgen efter morgenmaden, pakkede vi os selv i bilen, og kørte på marked i Colombare. De havde spærret hovedgaden af, for at de forskellige vans med tilhørende boder, kunne være der og sælge det de nu ville sælge. Vi var der vel i godt en time, og der var alt fra tøj, tasker og sko til frugt, ost og smykker. Vi fik alle sammen nyt undertøj. Lonnie fandt en taske og jeg selv en ny pung. Så skulle vi finde et nyt hotel, hvor vi kan være fra lørdag til onsdag. Vi havde med vilje ikke booket noget hjemmefra, da vi ville rundt og se hvad der var. Eneste krav var, at der skulle være swimmingpool, så ungerne kunne bade lidt hvis vi bare skulle slappe af og hygge.

Turen gik ind til Desenzano og efter lidt italiensk aggresiv kørsel af farmand, så vi pludselig et hotelskilt der viste aircon, swimmingpool og kun ca. 250 meter fra centrum af Desenzano. Receptionisten var en meget venlig mand, som forstod glimrende engelsk. Og han havde sørme et værelse til os. Med balkon, udsigt over poolen og Lago Di Garda. Vi fik os forhandlet frem til en pris, som kun var ca. 600 kr dyrere
end Marolda, men som sagt med swimmingpool. Vi kunne med et smil på læben, køre tilbage til San Francesco, og glæde os over, at vi ikke skulle tænke mere på overnatning resten af tiden.

Chano fandt en legekammerat ved poolen, som han havde spillet lidt fodbold med, og de fik leget det meste af dagen. Jeg selv og Johan's far, fik en glimrende ide om, at gå i baren og se Tour De France og drikke en øl. Senere på eftermiddagen, kom Lonnie og Cia, og efter tropperne var samlet, købte vi et barquete brød, drikkevarer og en hel ovnstegt kylling, og satte os ned til søen og spiste aftensmad. Når man er ved søen kan man ikke modstå fristelsen i at hoppe i vandet. Vi havde jo også fået
fine badesko alle sammen, så der var ingen vej udenom. Men hvem havde ikke fået badeshorts på? Jep det havde jeg ikke. Så Cia gloede en del, da jeg sprang i med cowboy shorts på :-) Meningen var at vi skulle til minidisco senere på aftenen, men vi sad det forkerte sted, og måtte fyre lidt musik af på den bærbare istedet for.

Tirsdag var en regulær afslapnings dag, dog med en kort tur til supermarkedet, for at tanke op med vand, chips og pålæg. Jeg skulle så også hæve nogle penge, men bankens automat mente ikke mit kort var ok, og jeg skulle kontakte min bank. Så jeg fik ringet dertil, og de kunne ikke se nogle fejl, så det bliver spændene om det virker i dag. Jeg har ellers hævet og betalt med det siden vi kom derned, og jeg fik
også tjekket om der stod penge på, og alt skulle være ok.

Her onsdag morgen skriver jeg mens resten af familien sover. Jeg tror ikke planerne er ret store idag,dog skal jeg lige forbi en bank, for at få styr på finanserne.

Jeg skriver lidt igen når vi kommer på vores sidste hotel.

søndag, juli 18, 2010

Ferie Italien

Vel ankommet til Italien, skriver jeg nu på fjerde dagen.
Farfar hentede os den 14/7 og kørte os til Billund. Alt gik som det skulle i begge lufthavne. Vi fandt
hurtigt Hertz biludlejning, og det tog ca. 15 minutter så sad vi i vores lille grå Il Tempo pequeño :-)
CoPilot blev sat i gang, og så var det afsted mod Hotel Marolda i Sirmione.
Vi ankom til det lille hyggelige familie hotel omkring 1730 og fik baggagen op, og gik de ca. 50 meter
ned til Lago Di Garda. Hvilket herligt sted, og hvilke utrolig flinke mennesker der ejede hotellet.
Vi fandt en restaurant og gik ind og fik lidt pizza. Og det kan de altså bare lave hernede. Det smager
som fuglene synger, fantastisk.
Torsdag tog vi en tur op til den gamle borg i Sirmione. Ikke nogen vild oplevelse og igen, Chano var vild
med den gamle borg og dens finurligheder. Hængebro, fangekælder, udsigtstårn osv.
Efter en lille middagslur på knap 2 timer, pakkede vi og gik til Gardasøen og hyggede og badede.
Desværre var stedet ikke vild børnevenligt, men vi fandt ud af det. Men man skal være meget vågen når
man har en som Cia med :-)
Fredag tog vi turen til La Grande Male ved Verona. Et sted som Kolding Storcenter. Men vores børn var ikke i
humør til at shoppe, så det blev begrænset hvad vi fik købt ind. Men lidt finder man jo altid :-)
På vejen hjem kom vi forbi et lille marked, hvor Lonnie var rundt og fyre lidt penge af, mens jeg ventede
i bilen med 2 trætte unger. Cia sov, så der var stille og fredeligt. Eftermiddagen brugte vi igen ved søen,
hvor vi bl.a. lejede en vandcykel og pjaskede rundt og badede fra den.
Lørdag morgen pakkede vi, spiste morgenmad og sagde farvel til den flinke familie på hotellet. Et sted
jeg gerne kommer igen, det er helt sikkert. Eneste ulempe med 2 børn, er at man ikke lige kan gå en
hygge/kærestetur om aftenen, hvis man lige havde brug for en lille pause.
Vi kørte til Movieland Aquapark, et kæmpe vandland med alverdens rutchebaner og pools. Vi var der fra
1030 til 1600 og temperaturen sneg sig op over de 40 grader. Det er lidt hårdt, når solen ikke er
ens bedste ven, men jeg fandt lidt skygge ind imellem, og badede hver halve time. Chano var virkelig
i sit es. Han elsker bare vand og var faktisk kun oppe på land, da vi spiste middagsmad. Cia fik hvilt
en smule, et skyggefuldt sted, hvor det luftede lidt. Kl. 1615 sad vi igen i El Tempo pequeño og turen gik
til Camping San Francesco lidt udenfor Sirmione. Jeg fik os tjekket ind, hurtigt og smertefrit, med
hjælp fra en dansk receptionist. Det var virkeligt proffesionelt. Hun kaldte på Tray fra Happy Camp via
en radio, og han hentede os og viste os vores Mobile Home. Han trak på smilebåndet, da han spurgte om
vi ville have aircondition også. Jo tak, for 21€ i en uge var der ingen tvivl. Ikke at der havde været det
hvis det havde kostet det dobbelte, for her er virkelig varmt, og det er rart, at kunne gå ind og køle
lidt ned. Også lettere for Cia, når hun skal sove til middag.
Pt sidder jeg med en kop kaffe og skriver lidt. Vi skal i poolen når den åbner kl. 1000. Håber at få
skrevet lidt mere, om nogle dage. Hygge til jer alle. Vi ses lige pludselig.