fredag, juni 27, 2008

Gulvet skal renoveres

I går blev vi enige om, at lægge en del kræfter i, at få stuen malet og få vores gulv shinet op. Man må sige at efter 4 år med hund, børn osv er det blevet lidt slidt. Set i bakspejlet skulle vi nok have haft det olieret i stedet fra starten, men det får vi så denne gang, så det bliver glattere og nemmere at holde. Det bliver sgu rart nok, når det engang bliver færdigt :-)

Weekenden står på en del forskellige aktiviteter. Lørdag arbejde, afhente i lufthavn og derefter på fisketur med drengeklubben. Lonnie hjælper moster i dag, og skal vist slappe af i morgen. Søndag er sat af til ungerne, så den står på spil og gåture eller hvad vi nu finder ud af.

Ingen kommentarer: